Først var det Mette Frederiksen. Så var det Kaare Dybvad. Danskernes arbejdstid er ikke længere kun en debat mellem parterne på arbejdsmarkedets. Også politikkerne vil være en del af debatten.
Af Stina Konnerup Nedergaard og Ida Rathje
”Glem, det venner. Glem det.”
Drømmer du om at arbejde mindre, så er svaret fra landets statsminister klart:
Det er der ikke plads til. Det gjorde hun i foråret klart under en samtale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon.
Men det er ikke første gang, at statsministeren er kommet med en opsang til den danske arbejdsmoral. Og det er heller ikke sidste. For sidenhen har Mette Frederiksen, og en lang række af andre politikere, talt med store ord om danskernes indsats på arbejdsmarkedet – eller mangel på samme.
“Det er jo i høj grad blevet et politisk emne. Førhen var det noget, der lå hos arbejdsmarkedets parter, altså fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og så videre, men nu er det også rykket op på Christiansborg,” siger Laust Høgedahl, Lektor ved Institut for Politik og Samfund.
Arbejdsmarkedet skal indrettes efter hele livet
Men selvom arbejdstiden ifølge forskeren i højere grad er blevet et politisk emne end førhen, har danskernes arbejdstid været til diskussion lang tid før.
“Hvis du kigger på det historisk set, så har fagbevægelsen, lidt firkantet sagt, i over 100 år gået efter to ting i Danmark. Det ene er at hæve lønnen, og det andet er at sætte arbejdstiden for at sige det lidt firkantet. Så løn og arbejdstid er to sider af samme mønt. Derfor fylder arbejdstiden generelt meget, ” siger Laust Høgedahl.
Også rundt på gangene på Christiansborg har arbejdstiden førhen været oppe og vende.
Poul Nyrup-regeringen ønskede allerede i 1998, at danskerne skulle arbejde mere:
“Vi skal indrette arbejdsmarkedet efter hele livet og ikke efter ugen,” var ordene dengang fra den daværende statsminister.
Lidt over et årti senere var det den socialdemokratiske regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen, som ønskede, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere hver dagligt. Det skulle skaffe 15 milliarder mere til statskassen.
Og det er netop en kamp om ressourcer, der ligger bag, når debatten tages op igen og igen:
“Det her med at arbejde og arbejde noget mere, er blevet sådan en valuta, som man snakker rigtig meget om i politik, som er afgørende for, at vi kan opretholde et velfærdssamfund,” siger Laust Høgedahl.
Og det er der en ganske god forklaring på.
“Jo mere vi arbejder, jo mere ryger der også i statskassen. Og hvis folk gerne vil arbejde noget mindre, eller går tidligere på pension, så er det klart, så løber der heller ikke så meget ind i statskassen. Og det kan jo også få nogle konsekvenser for velfærden,” siger han.
Debatten vil fortsætte
På den anden side af debatten står lønmodtagerne og fagbevægelserne. Danskerne drømmer om at skære i deres arbejdstid, og en undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at tallet er stigende. Ofte bliver det en ophedet debat, når regeringen forsøger at sætte tal på danskernes arbejdstid. Det er der ifølge Laust Høgedahl to grunde til:
“For det første, så har det jo været en mærkesag for fagbevægelsen i rigtig mange år at forsøge at nedbringe den umulige arbejdstid,” siger han og henviser til 37-timers ugen, som ikke er blevet forhandlet ned siden 1990.
Men også for den almene dansker har det en stor betydning, hvor meget tid vi bruger på arbejdet.
“Arbejdstiden betyder jo enormt meget for os alle sammen. Det der med at kan holde fri og ikke arbejde alt for meget. Det er jo også, fordi det er jo helt afgørende for vores arbejdsliv og familieliv, eller andet liv. Det er den balance, der er derimellem. Så det føles også nok i virkeligheden meget privat det her med arbejdstid. Fordi det rækker meget ind i det grænseland, der er imellem vores arbejdsliv og privatliv,” siger han.
Og den nuværende debat er kommet for at blive, hvis man spørger, siger Laust Høgedahl.
“Jeg tror, at konflikten om danskernes arbejdstid vil fortsætte langt ud i fremtiden. Vi skal finde nogle løsninger på, hvordan vi får mere ud af det samme i forhold til indtægter til staten og til velfærd, ligesom der også på en række brancher, hvor manglen på arbejdskraft er stor, skal findes en løsning. Så det bliver helt sikkert noget, vi kommer til at diskutere de næste mange år,” siger Laust Høgedahl.